Juridisk

Databehandleraftale (DPA).

Senest opdateret: 30. juli 2026

Når I bruger Svari til jeres egne dokumenter, behandler vi personoplysninger på jeres vegne. Her er rammen for den databehandleraftale (DPA), vi indgår med jer som kunde.

Kort fortalt: I er dataansvarlig for jeres dokumenter og brugere. Halvfems Procent er databehandler og behandler kun data efter jeres instruks, i EU, med passende sikkerhed - og sletter data, når aftalen ophører.

1. Parter og roller

Dataansvarlig: kunden (jeres virksomhed). Databehandler: Halvfems Procent, CVR 46314697.

2. Formål og varighed

Behandlingen sker alene for at levere Svari: at opbevare jeres dokumenter, gøre dem søgbare, besvare opslag, oversætte procedurer til medarbejderens sprog og registrere jeres medarbejderes bekræftelser af instruktioner. Behandlingen varer, så længe aftalen om Svari er i kraft.

3. Typer af oplysninger

Almindelige personoplysninger der måtte fremgå af jeres uploadede dokumenter samt brugeres kontooplysninger (navn, e-mail, telefon). Hertil kommer bekræftelser: hvilken medarbejder der har bekræftet hvilken version af hvilken procedure, og hvornår. Vi opbevarer selve dokumentfilen, som I har uploadet den, så medarbejderen kan åbne originalen på det sted svaret kommer fra. Billeder og tegninger i dokumentet gemmes desuden separat, så de kan vises ved svaret. Uploader I fotos af medarbejdere, behandler vi billeder af personer på jeres instruks - I er dataansvarlige for at have grundlag for det. Svari er beregnet til procedurer og instruktioner, ikke til personalesager. I bør derfor ikke uploade ulykkesrapporter, helbredsoplysninger eller lister med CPR-numre. Som en hjælp scanner vi automatisk teksten for tal der ligner CPR-numre, og afviser filen før den gemmes, men det er et supplement til jeres egen kontrol og ikke en garanti: vi kan hverken opdage alle formater eller genkende andre følsomme oplysninger. Ansvaret for hvad der uploades er jeres som dataansvarlig.

4. Instruks

Vi behandler kun personoplysninger efter jeres dokumenterede instruks. Brug af tjenesten som beskrevet udgør den løbende instruks. Vi videregiver ikke data til tredjemand uden grundlag.

5. Sikkerhed og fortrolighed

Vi opfylder kravene i databeskyttelsesforordningens art. 28, stk. 3, herunder passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger (art. 32):

6. Underdatabehandlere

Vi anvender følgende godkendte underdatabehandlere, alle inden for EU/EØS:

Den til enhver tid gældende liste kan rekvireres hos os. Vi sikrer, at underdatabehandlere er underlagt databeskyttelsesforpligtelser svarende til denne aftale. Vi underretter jer skriftligt forud for enhver tilføjelse eller udskiftning af en underdatabehandler, så I har mulighed for at gøre indsigelse.

7. Bistand og brud

Vi bistår jer med at opfylde anmodninger fra registrerede og med sikkerhed. Ved brud på persondatasikkerheden underretter vi jer uden unødig forsinkelse.

I kan selv håndtere de mest almindelige anmodninger direkte i Svari:

8. Sletning ved ophør

Ved aftalens ophør sletter eller tilbageleverer vi efter jeres valg alle personoplysninger og sletter eksisterende kopier, jf. art. 28, stk. 3, litra g, medmindre EU-ret eller national ret kræver fortsat opbevaring.

9. Få den fulde aftale

En underskrevet databehandleraftale indgås i forbindelse med aftaleindgåelsen. Skriv til jonas@halvfemsprocent.dk for at få DPA-skabelonen tilsendt.